B y h ø j s k o l e n

Kunst Foto Musik

  • Forside
  • Kunst
  • Foto
  • Musik
  • Aftenskole
  • Tilmelding
  • Priser
  • Ansatte
  • Kontakt
  • Log Ind

.

Musik

Frontsession   Electro   Latin   Afro   Jazz   Bifag   Optag   Lyt/Se   

Byhøjskolens musiske fakultet hedder Frontsession. Her kombinerer vi stor erfaring med nyeste trends. Vi byder på den mest målrettede, intensive og ikke mindst fleksible musikundervisning uden for de etablerede uddannelsesinstitutioner.

Frontsession er et springbræt. En mulighed for både erfarne og mindre erfarne musikere for at arbejde direkte med at udvikle deres evner.

Holdene

Vi opretter linier med overskrifterne: Afro, Latin, Jazz og Electro. På holdene har vi 15 ugentlige sammenspilstimer, og det kræver meget af dig. Selvfølgelig fagligt, men i mindst lige så høj grad socialt og menneskeligt. At arbejde seriøst med musik stiller også krav om menneskelig udvikling. Det er for os derfor ganske naturligt at se sammenspilsundervisningen som en social sammenhæng, der stiller store krav til musikernes indstilling og bevidsthed. Du vil her opnå en indsigt i, hvad der skal til for at indgå i en krævende sammenhæng.

Koncerter og Turné

Koncerterne er hele omdrejningspunktet for Frontsession, da vi er en Live-skole. I løbet af kurset spiller vi en række koncerter, hvoraf en del er i udlandet. Typisk går vores turné til Warszawa eller Hamborg. I DK spiller vi som regel på et par Århusianske spillesteder, og så selvfølgelig til den store fælles udstilling/koncert som vi laver sammen med Kunst og Foto.

Eftermiddage og Genreskift

Eftermiddagene bliver brugt på diverse musikalske bifag, foredrag mm. Vi har også en "genreskiftuge", hvor vi blander posen, og sender alle på et andet hold end de går på til daglig.

Byhøjskolen     Mejlgade 53     8000 Århus C     Tlf. 86 19 68 22     Fax 86 13 82 98     E-mail: info@bhs.dk