Musiker, Kend din skat
Har du en drøm om at arbejde fuld tid som freelance-musiker? Tjener du penge på at spille eller undervise? Som musikere skal vi have rigtig mange hatte på - vi er komponister, udøvere, undervisere, projektledere, PR-ansvarlige... og sidst men ikke mindst bogholdere?!!
Over 3 lektioner får du styr på bl.a. A-indkomst, B-indkomst, forskudsopgørelse, årsopgørelse og fradrag. På kurset lærer du at holde styr på dit regnskab på en overskuelig og tidsbesparende måde, der i sidste ende frigiver tid, penge og ro til at fokusere på det vigtigste - nemlig musikken!
Vi starter helt fra scratch, så alle kan være med uanset erfaring. Og hvis du har modtaget penge for at spille inden for de seneste år - og ikke har indtastet fradrag - er der sandsynligvis også penge at hente. Du skal blot medbringe computer og MitID. Håber på at se dig!
Underviser: Dan Hjorth, freelancemusiker, underviser og soliststuderende på Det Jyske Musikkonservatorium (www.danhjorth.com)
Tidspunkt: kl. 16-17.30, torsdag d. 3., 10. og 31. oktober 2024
Pris: kr. 375,00
Tilmelding senest den 23. september 2024. Holdet oprettes ved minimum 8 tilmeldte.
Undervisningssted: Byhøjskolens Aftenskole, Mejlgade 53, 8000 Aarhus C